Kromestar koncerten

Vi glemte desværre vores blitz, så alle vores billeder er vildt mørke. Her er et par billeder fra Skanks facebook:






Så stod den sgu på Kromestar i Lørdags! Jeg tog bussen til KBH og hookede up med Sune for at pimpe lidt rødvin inden vi skulle af sted. Vi kom i god tid, i den tror at der ville være lang kø. Der var stort set ingen da vi kom. Vi var der vel lidt over elleve og folk begyndte først rigtig at komme ved 1- 1:30 tiden. Rune 'Revealomatic' Wittchen leverede et ganske tight set som opvarmning. Det var meget de tunge, monotone rytmer der dominerede, og man kunne måske ønske et mere varieret set fra Revealomatic. Især fordi det senere ikke blev mindre wobble-wobble-wobble. Nå.. Kan ikke huske hvad klokken var, men Kevin Bowes begyndte at fyrre op for stemmebåndet og den lille skaldede F-One tog over. Ja.. Vi var sgu lettere skuffet over hans præstation. Manden kan ikke DJ’e. Hver gang et nummer toppede (og publikum toppede), så fik pladen et ordentligt backspin og MC Kevin Bowes begyndte at råbe: ”When I say F – you say One!” ”F…” one ”F…” one ”When I say Dub – you say Star” osv. Dette gentog sig gang på gang, og publikum, som ellers var I den bedste stemming, begyndte at blive mere og mere irriteret på stakkels Kevin Bowes, som jo egentlig ikke kunne gøre for at F-One ikke kunne DJ og derfor havde brug for pausen til at gøre næste track klar. Tilbage til stemningen. Da folk endelig var kommet, var der ikke meget plads! Folk stod lodret op af hinanden. En del stod med fødderne plantet i jorden og overkroppen vuggende i takt med de tunge basangreb. Andre hoppede op i luftet med hænderne kastende frem og tilbage, for at vise deres respekt til basguruerne. Der blev tagget med graffiti tuscher i alle hjørner, røget ligeså mange joints som cigaretter, drukket øl, shots - you name it. Folk kunne simpelthen ikke få nok, og bassen tordnede derudaf til kl. 5 om morgenen. Efter et stykke tid med F-One’s noget afbrudte basangreb, gik Kromestar på. Da man jo ikke rigtig kunne komme af med sin energi til F-One, var folk 100% klar til Kromestar. Han fortsatte i samme hårde stil. Det var nu også at forvente efter som hans nyeste plade ’The Other Syde’, er en del hårdere end forløberen ’My Sound’. Der var da også plads til små finurlige jazz inputs, men det var ikke meget det fik lov at rumme. Nogle vil nok sige gudskelov – jeg kunne godt have brugt mere. Folk ville have bas, de fik bas, folk blev vilde, festen blev vild - så alt i alt var det en ganske vellykket koncert.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Synes sku det var nice :)

Thyge sagde ...

Ja der var sgu gang i den! Det var mest F-One vi begge var lidt skuffede over..

Send en kommentar